Genfortalt af Kitti Briksby
Der var engang en smuk prinsesse. Ja - så smuk så solen altid skinnede - der hvor hun var.
En dag under de skyggefulde træer - legede hun helt alene med sin nye bold. Med et blev bolden væk. Hun ledte og ledte - væk var den. Pludselig lød der et kvak - prinsesse er det bolden, du leder efter - kvak.
En frø der snakker - tænkte prinsessen - har man hørt det med. Ja - joh snøftede prinsessen - Gi' mig den så!
Næh - kvak - sagde frøen. Kun hvis du tager mig med op på slottet - kvvakkk.
Åh - hvor er den ækel - tænkte prinsessen . Men højt og tydeligt sagde hun - Ja.
Frøen kravlede op af søen - skubbende bolden foran sig og vips - da prinsessen kunne nå bolden - snuppede hun den og løb op til slottet.
Om aftenen bankede det på slotsporten, og kongen gik ned og lukkede op. Hvad en frø - sagde kongen. Kvak - sagde frøen - Din datter holder ikke hvad hun lover - Kvakk. Nå. Så det gør hun ikke - sagde kongen - det er da også for galt.
Kongen samlede frøen op og bar den op til prinsessen - der lige var ved at spise aftensmad.
Store og flove blev hendes øjne, da kongen satte frøen på bordet. Holder du ikke hvad du lover min datter - sagde kongen og lød lidt vred.
Jo - pippede prinsessen.
Men det var jo ikke rigtigt - vel!
Kvak - sagde frøen - jeg er god til at fortælle historier - tag mig med op i seng - så skal du bare høre Kvvakk.
Og vil du bare tænke dig - prinsessen tog den med og satte den på sin hovedpude. Ja - en hel time kom den ene kvakhistorie efter den anden.
Frøen blev lidt træt. Åh fortæl - fortæl - sagde prinsessen.
KVVAARRKK sagde frøen - kun hvis du giver mig et kys.
Og prinsessen gjorde det med lukkede øjne.
Da hun slog øjnene op igen - sad den smukkeste prins i sengen.
FORSKRÆKKET - ja det blev hun.
FLOV - ja det var hun - også lidt.
GLAD - ja det blev hun helt bestemt.
